Boliglån
Lån til boligen kan være komplekst, uanset om det er til ejerbolig, fritidsbolig, eller andelsbolig. Få svar på ofte stillede spørgsmål og find ud af hvilke muligheder du har for at få boliglån.
Boliglån beregning
Prisen på boliglån afhænger især af lånetypen og om lånet har fast eller variabel rente. Brug vores boliglån beregner her på siden for at beregne prisen på dit boliglån og sammenligne forskellige lånetyper og tilbud. Det er en god idé at undersøge markedet grundigt og sammenligne forskellige långivere, før du træffer en beslutning.
Beregn boliglån med fast eller variabel rente i hele lånets løbetid, med løbetider på mellem 1 år og 25 år.
- Et realkreditlån har en rente på i øjeblikket 5,00% i fast rente.
- Et banklån har typisk en rente på 5,00-10,00% og har variabel rente.
- Et ejendomskreditlån har typisk en rente på 5,50-9,00%.
Hvis du vil finansiere en andelsbolig, skal du bruge et andelsboliglån eller et ejendomskreditlån. Du kan ikke få realkreditlån til en andelsbolig.
Hvad er det billigste boliglån ved boligkøb
Når du skal vurdere prisen på et boliglån, er det især vigtigt at se på renten. Men andre ting er også vigtige, og det er derfor en god idé at undersøge markedet grundigt, før du træffer en beslutning.
Når du sammenligner boliglån, er det værd at huske på følgende ting:
- Renten: Det er den mest indlysende faktor at se på, når du skal sammenligne priser på boliglån. Jo lavere renten er, jo billigere bliver dit lån.
- Hovedstolen: Det er det beløb, du låner. Jo større hovedstol du låner, jo dyrere bliver dit lån.
- ÅOP: Det står for de årlige omkostninger i procent, og det er en beregning af, hvad dit lån vil koste dig årligt i procent af lånebeløbet. Jo lavere ÅOP er, jo billigere bliver dit lån.
- Stiftelsesomkostninger: Det er de omkostninger, der er forbundet med at oprette et lån. Stiftelsesomkostninger kan variere fra långiver til långiver, så det er en god idé at undersøge, hvad de forskellige långivere tilbyder.
- Løbetiden: Det er den tid, du har til at afbetale dit lån. Jo længere løbetid du vælger, jo dyrere bliver dit lån, da du skal betale rente i længere tid.
- Opsigelse: Det er en god idé at undersøge, hvordan du og långiveren kan opsige lånet. Hvis du for eksempel har mulighed for at opsige lånet uden omkostninger, vil det være en fordel, hvis du senere finder et endnu billigere lån.
- Renteprofil: Det er en beskrivelse af, hvordan renten på dit lån vil ændre sig over tid. Renteprofilen kan være fast, variabel eller noget helt tredje. Det er en god idé at undersøge, hvilken renteprofil der passer bedst til dine behov.
Som regel er det billigste boliglån et realkreditlån. Realkreditlån kan finansiere op til 80 procent af værdien af en ejerbolig og 75 procent af værdien af et sommerhus. Det betyder at hvis du køber ejerbolig, skal du komme med de resterende 20-25% af pengene. Det betyder i runde tal, at hvis du køber et hus til 1.000.000 kr., så skal du komme med en udbetaling på 200.000 kr. samt handelsomkostninger. Da alle ikke har råd til at lægge 20 procent af pengene til huskøbet, er der mange kommer med 5-10% af pengene selv og låner resten igennem et bankboliglån.
Det næstbilligste alternativ til at finansiere huskøb er et pantebrevslån. Det er denne type af lån, vi formidler. Et pantebrevslån kan finansiere op til 95 procent af værdien af en ejerbolig og et sommerhus. Det betyder i runde tal, at hvis du køber et hus til en million kroner, skal du komme med en udbetaling på 5 procent (50.000 kroner) samt handelsomkostninger. Kravet til udbetaling kan variere afhængigt af boligtypen og den enkelte sag.
Skal du have fast eller variabel rente i hele lånets løbetid?
Lånets rente afhænger af lånets løbetid samt om lånet er med fast rente eller variabel rente. Et fastforrentet lån giver dig sikkerhed for dine månedlige ydelser i hele lånets løbetid, da renten hverken kan stige eller falde. Et variabelt forrentet lån har typisk en lavere rente end et fastforrentet, men med risiko for at renten kan stige eller falde.
Med låneberegneren kan du se hvad det koster at låne ud fra et gennemsnitligt lån vi formidler. Beregneren viser de månedlige ydelser ud fra lånets løbetid. Lånets rente fastsættes ud fra lånets faktiske sikkerhedsmæssige placering, samt om det er lån til boligkøb, eller lån i boligens friværdi.
Ønsker du et konkret lånetilbud, eller at vi hjælper dig med at beregne lån med alle de medtagne omkostninger, kan du ringe til os eller udfylde vores formular. Låneberegneren inkluderer en række forbehold, ud fra nogle simplificerede forudsætninger, og derfor anbefaler vi at du kontakter os for at se hvad dine faktiske månedlige ydelser vil være.
Skal lånets løbetid være lang eller kort?
Lånets løbetid påvirker hvor hurtigt du afdrager lånet, og dermed hvor stor din månedlige ydelser kommer til at være. Jo kortere en løbetid, jo højere ydelse vil der være på boliglånet. Det er derfor den daglige økonomi der begrænser hvor hurtigt du kan afdrage på lånet, når du køber bolig. Når man ønsker at låne til boligkøb, er det normalt at låne penge så længe som muligt, for at få så stort et rådighedsbeløb som muligt. Lånets løbetid for ejendomskreditlån er maksimalt 25 år, i modsætning til realkreditlån hvor lånets løbetid kan være op til 30 år.
Fordelen ved en kort løbetid er at du samlet set betaler mindre i rentebetaling, og hurtigere bliver gældfri.
Fordelen ved en lang løbetid er at du forbedrer dit rådighedsløb, og dermed vil have ekstra penge hver måned til uforudsete omkostninger mv.
Du kan selv bruge låneberegneren og se hvad det koster at låne ud fra løbetider på mellem 1 og 25 år. Når du ansøger om låne, tilbyder vi dig en individuel rådgivning hvor vi kommer med vores anbefaling til hvad der vil give mening for dig med din økonomi.
Hvilket boliglån skal jeg have?
Boligtypen er afgørende for hvilket lån du skal have. Realkreditlån er den billigste form for finansiering, men kan kun hjælpe med at finansiere ejerboliger og fritidsboliger. Desuden er det ikke alle der bliver godkendt til realkreditlån, da der stilles krav til dig der låner og boligen.
Forsøg derfor altid at få realkreditlån. Hvis du har fået afslag finder vi det billigste ejendomskreditlån til dig.
Det kan give mening at få ejendomskreditlån når:
- Du ønsker at købe en bolig til under to millioner kr.
- Du har fået afslag til realkredit- og bankboliglån
- Du vil låne i din friværdi
- Du ønsker samme sikkerhed som ved et realkreditlån
Hvilken bank er bedst for boliglån
Der findes rigtig mange banker i Danmark. De to største banker er Danske Bank og Nordea, og de samarbejder med deres egne realkreditinstitutter, nemlig Realkredit Danmark og Nordea Kredit. De øvrige banker i Danmark samarbejder med Totalkredit, Nykredit, eller DLR kredit. Der er ikke meget forskel i renten du kan få i de forskellige realkreditinstitutter.
Derimod kan der være forskel på bidragssatsen hvilket er særligt relevant hvis du låner flere millioner kroner. Den store forskel findes mellem bankerne da bankerne selv sætter renten. Vi anbefaler at du taler med din egen bank i god tid, og spørger mindst en anden.
Hvis du har fået afslag i banken er du selvfølgelig også velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi har ofte bedre mulighed for at hjælpe dig med at få lån end banken har.
Hvad koster et boliglån på 250.000 kr.?
Priseksempel for at låne 250.000 kr.
- Løbetid 25 år
- Rente 5,50%-9,00%
- Månedlig ydelse før skat: 1.621 - 2.215 kr.
- Månedlig ydelse efter skat 1.223 - 1.561 kr.
- ÅOP: 6,24 - 10,12%
- Hovedstol 264.000 kr.
- Kreditomkostninger: 237.437 - 416.468 kr.
- Samlet tilbagebetaling: 487.527 - 666.558 kr.
Hvad koster et boliglån på 500.000 kr.?
Priseksempel for at låne 500.000 kr.
- Løbetid 25 år
- Rente 5,50%-9,00%
- Månedlig ydelse før skat: 3.212 - 4.389 kr.
- Månedlig ydelse efter skat 2.423 - 3.093 kr.
- ÅOP: 6,13 - 9,98%
- Hovedstol 523.000 kr.
- Kreditomkostninger: 465.100 - 820.281 kr.
- Samlet tilbagebetaling: 965.820 - 1.320.491 kr.
Hvad koster et boliglån på 1.000.000 kr.?
Priseksempel for at låne 1.000.350 kr.
- Løbetid 25 år
- Rente 5,50%-9,00%
- Månedlig ydelse før skat: 6.393 - 8.736 kr.
- Månedlig ydelse efter skat 4.822 - 6.157 kr.
- ÅOP: 6,08% - 9,92%
- Hovedstol 1.041.000 kr.
- Kreditomkostninger: 922.057 - 1.628.007 kr.
- Samlet tilbagebetaling: 1.922.407 - 2.628.357 kr.
Hvad koster et boliglån på 1.500.000 kr.?
Priseksempel for at låne 1.500.390 kr.
- Løbetid 25 år
- Rente 5,50%-9,00%
- Månedlig ydelse før skat: 9.574 - 13.083 kr.
- Månedlig ydelse efter skat 7.222 - 9.221 kr.
- ÅOP: 6,06% - 9,90%
- Hovedstol 1.559.000 kr.
- Kreditomkostninger: 1.378.604 - 2.435.823 kr.
- Samlet tilbagebetaling: 2.878.994 - 3.936.224 kr.
Når du overvejer at låne
Det er vigtigt at finde ud af følgende når du låner
- Lånebeløbet (hvor meget du får udbetalt)
- Hovedstolen (hvor meget du totalt set låner)
- ÅOP (De årlige omkostninger i procent)
- Månedlig ydelse (Hvor meget du betaler hver måned)
- Kreditomkostninger (De omkostninger der i forhold til at stifte og tilbagebetale lånet)
- Samlet tilbagebetalings beløb (Det samlede lånebeløb inklusiv kreditomkostninger du skal betale tilbage)
Når vi fremsender dig at vejledende lånetilbud, kan du se alle disse oplysninger. De kan bruges til at sammenligne med andre tilbud. Alle oplysningerne er lovpligtige og skaber god gennemsigtighed for dig som låner.